Få et veludviklet system med ActiveCampaign
- Karoline Petersen
- 14. jan. 2020
- 1 min læsning
Opdateret: 15. jan. 2020
Når det kommer til marketing automation software, er der et utal af udbydere og løsninger at vælge imellem, og det kan nogle gange være svært at vide, hvilken løsning du skal vælge.
Hos Mindmill bruger vi primært HubSpot og ActiveCampaign.
HubSpot er på mange måder førende inden for marketing automation software, og de har integreret mange funktioner såsom et CRM-system og en salgsplatform i deres løsning. Men for små eller mellemstore virksomheder er HubSpot tit for dyrt eller avanceret i forhold til de behov, der skal dækkes.
Netop derfor bruger vi også ActiveCampaign, fordi man får et veldesignet og veludviklet marketing automation system med leadscoring, site tracking og meget mere til utrolig overkommelige priser.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvilke muligheder du har med ActiveCampaign, så skal du læse med her.
Jeg deler nemlig ud af alle mine erfaringer, samt hvilke fordele og ulemper der er ved at vælge ActiveCampaign som din marketing automation software.

ActiveCampaign er en brugervenlig alt-i-én marketingplatform for små og mellemstore virksomheder. De tilbyder en bred vifte af værktøjer, der kan hjælpe dig med at generere, beholde og engagere dine kunder.
Du kan bruge ActiveCampaign på alle stadier af kunderejsen ved at skabe forskellige workflows og kampagner baseret på, hvorvidt en potentiel kunde er i awareness eller decision-fasen, og på den måde føre leads ned gennem salgstragten.
ActiveCampaign er et værktøj, hvor du kan lave engagerende e-mails, bruge sociale medier, indsamle informationer om dine kontakter og bruge marketing automation teknologi til at automatisere dine processer.

Kommentarer